Har du også svært ved at skrive lykønskningskort til nye og kommende forældre - vi giver dig 13 tips

Står du også altid og mangler inspiration når venner og familie får en baby.

Vi giver dig her 13 eksempler på hvordan du kan ønske de kommende eller nybagte forældre tillykke med familieforøgelsen.

 

Hvad skriver man i kortet til de nybagte forældre?

Uanset om du er inviteret til babyshower, barnedåb eller på barselsbesøg så medbringer de fleste en lille gave og et dertilhørende kort, med lykønskninger til den lille nye familie. Om det er en gave til baby eller blomster til mor og far, så har vi her samlet lidt inspiration til hvad man kan skrive i kortet, uanset om det er babyshower, barseslgave, dåbsgaven eller en helt fjerde.  

Tillykke er jo nok den vigtigste tekst at få med i sit kort, uanset anledningen. Herfra er der frit slag, men for nemheds skyld har vi lavet nogle eksempler på tekster til lykønskningskort.

 

Tillykke med graviditeten

Hvis du allerede før baby har meldt sin ankomst gerne vil glæde de kommende forældre med en lille hilsen, så kommer her et par bud på en tekst til denne anledning:

Kæreste Anne og Allan, 

Stort tillykke med familieforøgelsen.

Vi glæder os meget til at møde den lille ny.

Kærlig hilsen

mormor og morfar

 

Kære Alma, 

Tillykke med de dejlige nyheder.

Vi glæder os sådan til at følge med og er så glade på dine vegne.

Kærlig hilsen

Alice og Inge

 

Teksten til barnedåben

Når baby er født og det er blevet tid til barnedåb, så er det også tid til endnu et kort og en ny tekst. Ofte er det også populært at bruge citater om livet i kort til barnedåben. Her har vi et par eksempler på tekst til barnedåb:

 

 Kæreste lille Agnes, 

Stort tillykke med din store dag! 

Tak fordi jeg må fejre den med dig.

Kærlig hilsen

Moster Sara

 

Kære Alma, 

tillykke med livet, med dagen og velkommen til verden.

Vi glæder os til at fejre dig, mange gange fremover.

Knus og kram

Onkel Ole og Petra

 

Kære Anker, 

tillykke med dåben, du klarede den så flot.

Tillykke med denne, din første fest, må der blive mange flere.

Kærlig hilsen 

Kirsten

 

Babyshower

En af de nyere trends her i Danmark, er babyshoweret. Babyshoweret er en fejring af den kommende mor og hendes ufødte barn. Ofte holdes et babyshower 1-2 måneder før termin. 

 

Kæreste søde Hannah, 

Tillykke med den lille prinsesse, 

Jeg glæder mig sådan til at møde hende.

Kærlig hilsen 

Bitten

 

Kære Johanne, 

stort tillykke med familieforøgelsen og et endnu større tak,

for at skænke mig den største glæde tænkelig

- at blive mormor.

Kærlig hilsen 

mormor Oda

 

Kærste søs, 

stort tillykke med den lille prinsesse.

Jeg skal nok få lært hende at når mor siger nej, så siger moster ja.

Kærlig hilsen 

Moster Gitte

Citater i kort til baby

Citater kan bare noget, som vi ikke formåer selv at formulere - derfor er citater som en del af lykønskningskort også meget populært.

Vi har fundet nogle af vores favoritter, men der findes uanede mængder af gode og dybe citater, som passer perfekt til kortet i anledning af familieforøgelsen.

 

Husk at elske mens du tør det.

Husk at leve mens du gør det.

Piet Hein

 

Man genkender ikke sit livs vigtigste øjeblikke, 

før det er for sent.

Agatha Christie

Det har jeg aldrig prøvet før

så det kan jeg sikkert godt!

Pippi Langstrømpe

 

Det vigtigste i livet er kærlighed, 

mod og humor.

Karen Blixen

 

Hvis man aldrig er bange,

hvordan kan man så være modig?

Mumifar

 

Uanset hvad vælger at skrive i dit kort til baby, så vil det bringe glæde hos de vordende forældre, for de ved at det kommer fra hjertet.

 

Inspiration til gaver

Gaver til barnedåb, babyshower, navngivning eller andet kan også sagtens give udfordringer.

Her har vi også et par bud på en gave til den lille ny. 

 

Til den lille pige er det oplagt med en at se op til, og hvem bedre end verdens stærkeste pige Pippi Langstrømpe.

 

Til den lille dreng er Emil fra Lønneberg et oplagt bud.

 

 

 

 

 

Vi har naturligvis også masser af andre skønne produkter på vores webshop, både for børn og barnlige sjæle. Hvis du selv har lyst til at udforske universet, kommer du direkte til shoppen ved at trykke her.

Er det specifik gaver til anledninger som dåb, navngivning eller babyshower, så har vi udvalgt de bedste ting til børn her.

 

Hvis du vil vide mere om Dsignhouse og hvad vi beskæftiger os med, så kan du selvfølgelig også følge os på Facebook og Instagram.